Skip to content

 

Hvorfor er der pulver tilbage i min påfyldningsskuffe?

Efter vores erfaring vil følgende informationer hjælpe dig med at finde frem til årsagen til problemet og foreslå trin, der kan forhindre, at det sker igen.

Hvis der ligger uopløst pulver eller tabletter tilbage i maskinens påfyldningsskuffe, skyldes det som regel utilstrækkeligt tryk på vandforsyningen, der løber ind i maskinen, og det er noget, der kan ske uanset, hvilket produkt man bruger. Lavt vandtryk kan naturligvis skyldes faktorer uden for en husejers kontrol, særligt hvis man bor i en lejlighed. Tjek følgende punkter:

  • Sørg for, at der er skruet helt op for vandets hovedhane.
  • Vandstrålerne over påfyldningsskuffen ikke er blevet blokeret. Dette kan forekomme, hvis der tidligere er fyldt for meget pulver i skuffen.
  • Skuffen er ren og tør, når pulveret eller tabletterne lægges i.
  • Pulveret placeres bagest i påfyldningsskuffen, mens tabletter placeres fladt forrest i skuffen.
  • Mens maskinen tager vand ind, må vandstrømmen ikke reduceres, ved at der tændes for den kolde eller varme hane i køkkenet eller badeværelset.

Hvis du fortsat har dette problem, der skyldes omstændigheder, du ikke er herre over, foreslår vi følgende:

  • Hæld varmt vand ind i påfyldningsskuffen, mens maskinen tager vand ind. Dette vil hjælpe med at opløse pulveret
  • Du kan også prøve et flydende vaskemiddel eller gel-vaskemiddel som fx Ariel Excel Gel
  • Eller du kan prøve at lægge tabletterne bagest i den tomme tromle uden et net eller pose og lægge tøjet oven på dem.