Forældres små hjælpere
Det er en god ide, at få dine børn til at hjælpe med vasketøjet. Det kan tage lidt længere tid end normalt, hvis de er meget små, men det kan hjælpe med at udvikle deres koordinerings-, genkendelses- og tællefærdigheder (sørg blot for, at du altid opbevarer vaskemidler uden for børns rækkevidde). Læs videre for ideer til, hvordan du involverer dem.
På denne side:
Gør tøjvask sjovt
Gør tøjvasken til en sjov leg for dine børn:
- Leg en farvematchnings- og genkendelsesleg, mens du sorterer hvidt, lyse farver og mørke farver til vask.
- Leg 'den der finder noget har lov at beholde det' ved at gemme en mønt eller lille belønning i et stykke tøj (sørg for at genstanden ikke ender i vaskemaskinen)
- Når du lægger tøj i maskinen og tager tøj ud, skal du hjælpe dine børn med at tælle hvert stykke ind og ud.
- Bed dem om at hjælpe med at stable og tælle tøj, der er lagt sammen. Dette giver også en god mulighed for at snakke om deres dag i skolen.
- Spil Memory, når du samler sokker to og to.
- Lav et belønningsskema, som hjælper dem med at arbejde sig hen imod ekstra lommepenge eller andre belønninger. Sæt en påmindelse op bag på døren til deres værelse for at hjælpe med at holde dem motiveret!
Hvad børn kan gøre og hvornår
Som hovedregel:
- Opbevar altid vaskemidler uden for børns rækkevidde.
- I 2-3 års-alderen kan børn hjælpe med at lægge vasketøj i maskinen og tage det ud igen, lægge håndklæder sammen, sætte sokker sammen to og to og sortere farver.
- I 5-7 års-alderen kan de starte med at lægge deres eget tøj sammen.
- I 8-9 års-alderen kan de lære at bruge vaskemaskinen og muligvis også starte med at hjælpe med strygetøjet.
Opfordr teenagere til at hjælpe
I takt med at børnene bliver ældre, kan du lære dem om vaskemaskinen, og hvordan den virker. Dette kan især være nyttigt med børn, der nærmer sig teenagealderen - vi har gode råd i vores afsnit Vasketips til teenagere .
Hvis du vil opfordre din teenager til at hjælpe med vasketøjet, så prøv simpel ræsonneren. At de selv får lov at ordne deres vasketøj, giver dem noget af den uafhængighed, de er ude efter. Plus de behøver ikke vente på, at deres yndlingstøj finder vej gennem familiens vasketøj!